Mini motorkursus

Formålet med dette lille brugerkursus i motorlære er at give en tilpas indsigt i dieselmotorens forskellige systemer.
Udgangspunktet er en VOLVO-PENTA MD6A motor som ligger i en del ældre sejlbåde. 

Sigtet i dette mini ”motorpasserkursus” skulle tilegne jer så meget viden at I med baggrund i kursus kan sætte jer ind i andre motorers systemopbygning således at I  kan betjene motoren og foretage de nødvendige tjek på denne, således at I ikke havarerer med motoren og derved får en række ekstraudgifter foruden at selve ferien er mere eller mindre ødelagt. 

Dette motorkursus er helt gratis for dig. Den eneste udgift du har, er til papir og printerfarve hvis du printer siderne ud. Et kursus med tilsvarende indhold kan sandsynligvis ikke engang erhverves på aftenskolerne mere.  

Dette kursus omhandler kun det mest elementære om dieselmotoren. Hvor det er muligt føres systemerne over på den aktuelle bådmotor MD6A. Denne motor er imidlertid gammel. Den er fra midten af 1960´erne eller muligvis endda tidligere og meget er blevet bedre med årene, men det helt generelle problem for alle bådmotorer: Pladsmangel, er fortsat dominerende trods mange forbedringer.

Skulle du få lyst til at læse endnu mere om motorlære har "Fiskericirklen" udgivet  bogen "Motorlære" som er forfattet af Flemming Hauge Pedersen, der er maskinmester, og lektor ved Århus Maskinemesterskole , Bogen er udkommet i 2007, og henvender sig til den professionelle skibsfart - men os lystsejlere tager ikke skade af at læse nogle af af afsnittene, bogen er en "online bog" på 131 sider, der kan downloades HER (11 MB) og evt. printes ud, så den kan ligge i skibets eget biblioket. eventuelt kan man nøjes med at printe de relevante emner.

Det meste af materialet til dette her kursus er hentet i Volvos egne manualer for motoren eller fra dens videreudvikling: MD7A. Endelig har Volvo gjort et lille hæfte for ”gør det selv” folket. Dette hæfte koster omkring 250 kr. og kan anbefales, specielt hvis du anskaffer dig en båd med en lidt ældre Volvo-Penta motor. Hæftet er også tilgængeligt i dette skibsbibliotek - under "VOLVO" - se evt. HER

Her i de elektroniske skibsbibliotek ligger også mange motor-manualer (især Volvo) - samt værkstedsmanualer, som er manualer på de enkelte motorer der går meget mere i detaljer omkring din motor - meget anvendelige når noget skal renoveres eller repareres. - se Skibsbiblioteket - om der er en manual lige til din motor

Det er ikke nok, at du blot læser disse sider. Du lærer kun noget, hvis du arbejder med stoffet.  Ligeledes skal du studere de billeder og tegninger der følger de forskellige afsnit. Der er indlagt forskellige oplysninger i billeder og tegninger. Det kan muligvis betyde at du skal bruge zoom-funktionen når du skal studere og læse detaljerne. For at læse de enkelte afsnit som er i "PDF-format", skal du have installeret "Acrobat Reader" programmet, har du ikke dette, kan dette installeres Herfra

Vælg nedenfor de enkelte emner, ved at klikke på dem, når du skal tilbage hertil siden bruger du blot "tilbage knappen" øverst i venstre side

    Indhold:
Om brændstofsystemet Dieselpest
Smøring af motorer Smøreoliesystemet på dieselmotor
Systembeskrivelse af saltvandskølet motor Ferskvand Pumpen
Akkumulatoren ombord

Oprindeligt forfattet af: Jens ”Ludvig” Ludvigsen, Sejlklubben Sundet - sakset fra "Danske Bådejere
med tilføjelser af Hans Munkstrøm , Kalvebod Bådelaug